Fish and Chips med tatarsauce og høvlet peberrod

Fish and Chips, Fisk, Kapers, Peberrod, Sauce

Ingredienser

Ingredienser til to personer:

300 g store kartofler
3 spsk olivenolie
250 g torskefilet
1 æg
1 tsk paprika
Skallen fra ½ økologisk citron
50 g pankorasp
50 g hvedemel
Smagsneutral olie til stegning
Carlsens Høvlet Peberrod
Salt og peber
Purløg til pynt

Tatarsauce:
100 g mayonaise
1 tsk Carlsens Kapers
1 tsk tørret estragon
1 spsk purløg
Saften fra ½ økologisk citron
Salt og peber

Sådan gør du

Tatarsauce:
Hak kapers og purløg fint, og bland med mayonaise, citronsaft og estragon. Smag til med salt og peber. Pynt med høvlet peberrod på toppen.

Vask kartoflerne grundigt og skær kartoflerne ud i både eller stave (behold skrællen på) og vend dem med olivenolie og salt. Fordel dem i ét lag på en bradepande med bagepapir, og steg dem i ovnen ved 200° i  ca. 30 minutter – til de er gyldne og sprøde.

Skær torskefileten over i to lige store stykker. Pisk æg med citronskal, paprika, salt og peber i en dyb tallerken. I en anden dyb tallerken blandes pankorasp og mel. Vend fisken i æggeblandingen, og derefter i melblandingen og klap med fordel på fisken bagefter så paneringen bliver siddende.

Kom olie i en lille stegepande så der er olie i 2 cm dybde, og varm olien op til ca. 180 grader. Kom begge stykker fisk på panden (de må ikke røre hinanden), og steg 2-3 min. indtil undersiden er gylden. Vend fisken forsigtigt om, og steg yderligere 2-3 min. Tag fisken af panden og læg den på et stykke køkkenrulle.

Anret fisk og kartofler på to tallerkener og krydr. godt med salt og drys med hakket purløg. Server med tatarsauce og ekstra høvlet peberrod.

God fornøjelse!

ingefær hakket fint

Ingefær, hakket fint. Økologisk

60 g

Lille, lækker og stærk nyhed fra Carlsens.

Carlsens økologiske ingefær er dyrket i Peru. Klimaet og jorden her gør, at ingefæren får en intens og krydret smag. Brug finthakket ingefær fra Carlsens som smagsgiver til varme retter, dressinger, juice, the og i kager.