Røget laksesalat med peberrod på rugbrød
Ingredienser til 2-4 personer
125 g røget laks
4 spsk. creme fraiche
Saften fra en kvart citron
1 lille rødløg
1 bundt dild
Revet peberrod
Salt & peber
300 g rugbrød
Sådan gør du
Skær laksen i små stykker. Hak rødløg og dild fint (husk at gemme lidt dild til pynt), og rør derefter alle ingredienserne sammen. Husk at tage peberrod i lidt ad gangen, og smag til løbende, så du får en styrke der er tilpas.
Skær rugbrødet ud i mundrette stykker i den ønskede form (fx runde), og rist herefter rugbrødet til det er sprødt.
Fordel laksesalaten på rugbrødet og pynt med dild på toppen.
God fornøjelse!