Salat med rødbede, parmesan og peberrod

Peberrod, Salat

Ingredienser til 4 personer

400 g rødbeder
100 g rucola (eller andre salatblade)
50 g parmesan
30-50 g høvlet peberrod
25 g valnødder

Dressing:
1 dl appelsinsaft
2 spsk. balsamicoeddike
2 spsk. olivenolie
Salt & peber

Sådan gør du

Skyl rødbederne grundigt og kog dem i letsaltet vand i ca. 20 min. til de er møre. Pil herefter skindet af. Skyl rødbederne i koldt vand og skær dem i mundrette stykker. Rør alle ingredienser til dressingen sammen – smag til med salt og peber. Vend rødbederne i dressingen og lad dem trække minimum 1 time.

Skyl rucolaen og tør godt (gerne i en salatslynge). Rist valnødderne på en tør pande til de er gyldne. Hak bagefter valnødderne groft. Bland de marinerede rødbeder med rucola og drys med parmesan, valnødder samt høvlet peberrod efter smag.

Server evt. med brød.

God fornøjelse!